Udover at varmepumperne ikke leverer den varmeydelse de skal, vil man kunne opleve problemer når der er koldest, for så kan man nemlig risikere at varmepumpens udedel iser til, og derved ikke virker længere, men blot lyder som en bil i tomgang.

Problemet med varmepumpen er, at den virker som et omvendt køleskab – Det betyder at varme flyttes fra udedelen ind til indedelen, hvor den så afgiver varmen til luften. Men det betyder også at den luft der strømmer igennem udedelen bliver nedkølet yderligere, og hvis den så indeholder fugt, risikerer man at denne fugt kondenserer og fryser til is på udedelen. Er der først dannet is, så overføres der ikke varme til kølemidlet, og dermed heller ikke til indedelen.

Det er typisk de billigste varmepumper der har problemet, så det kan godt betale sig at se sig lidt for, inden man køber en varmepumpe. De penge man sparer kan hurtigt blive til en udgift, fordi man ikke får varme fra varmepumpen, og måske skal bruge sin gamle opvarmningskilde, eksempelvis elvarme – Så er der jo ingen penge sparet ved at bruge luft-luft varmepumpen.

Vil du være sikker på, at din nye varmepumpe kan leve op til det den lover? Så sørg for at købe en liste der står på Teknologisk Instituts varmepumpeliste, eller den tilsvarende hos Go’ energi, som også laver uafhængige tests af varmepumper.

Varmepumpen virker ved, at den overfører varmen fra udeluften – og ja, der er varme i luften, selvom der kun er 2 graders varme. Denne varme bliver gennem en kompressor omdannet, så den kan opvarme luften indendøre. Der findes flere forskellige typer varmepumper, som betegnes på, hvordan de overfører varmen – Nogen er luft til vand, mens de fleste mindre er luft til luft varmepumper. De er kendetegnet ved at bestå af en udedel og en indedel. Ulempen ved en luft til luft varmepumpe er, at den kun kan opvarme det rum hvor indedelen er monteret.

Når man skal ud og købe en varmepumpe, kan man med fordel læse forskellige test af varmepumper. Der findes en hel del på nettet, hvoraf den vigtigste er den du finder på Teknologisk Instituts hjemmeside. Men det er ikke alle varmepumper der findes på TI’s liste. Det er nemlig sådan, at producenterne af varmepumper skal betale Teknologisk Institut for at lave sådan en varmepumpetest, og det er ikke alle der vil det. Især de billige varmepumper glimrer ved deres fravær i TI’s varmepumpe test. Se gode varmepumper her

Lav din egen varmepumpe test

Men der er heldigvis ikke noget i vejen for at du laver din egen lille sammenligning af varmepumperne, så kan du også koncentrere dig om dem, som du økonomisk har råd til. Priserne på varmepumper varierer nemlig fra 4000 til 100.000 kr. Så der er ingen grund til at beskæftige sig med varmepumper, som man alligevel ikke har råd til.

Når du skal lave din varmepumpetest bør du indsamle følgende oplysninger, som du samler i et regneark, eller på anden måde samler i din egen varmepumpe test.:

• Prisen – Den er jo væsentlig
• COP – COP står for Cost of Performance. Det er et tal for hvor mange kW varme du får, når du bruger 1 kW el i varmepumpen. Det ligger typisk mellem 3 og 5. Skal være så højt som muligt.
• Støjniveau – Du skal jo helst kunne holde til at høre på indedelens blæser, da den jo giver lidt lyd fra sig. Angives i dB, og skal være så lavt som muligt. Husk at 3dB svarer til en fordobling af lydtrykket.

Husk når du sammenligner, at der typisk angives to COP-værdier. En høj, som er målt ved 7 grader, og en lavere som måles ved 2 graders udetemperatur. Det er naturligvis den lave, som er mest interessant, idet det er når det er koldt, at man skal bruge mest varme, og derfor har mest elforbrug til varmepumpen, men det er typisk den høje som producenten skilter mest ihærdigt med.

Pas på de helt billige varmepumper

En test som Go’ energi har lavet, viser at de billigste varmepumper dumper med et brag. Selvom de er angivet som A-mærket, er de blevet målt til helt ned til D-mærke, og så får man ikke den varmebesparelse som man måske forventer, så det kan ofte godt svare sig at bruge lidt ekstra penge på varmepumpen, men det kan du jo selv efterprøve med din egen varmepumpe test.

Men hvad skal man så vælge? Der er jo rigtig mange forskellige måder at varme op på, og det er ikke helt ligemeget hvad man vælger. I det følgende vil jeg forsøge at give nogen gode forslag til alternative opvarmningskilder til elvarme.

Luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe virker ved at varmen flyttes fra udeluften til indeluften, og virkningsmåden er ligesom et køleskab, bare omvendt.

• Forholdsvis billig i drift
• Varmepris på 20 til 50 øre, alt efter elpris
• Vedligeholdelsesfri i det daglige

Varmepumpens ulemper er, at den dels kun virker i en del af huset, idet man skal have en indedel, som er den del der afgiver varmen. Dog kan man få varmepumper med flere indedele, men man kommer nok ikke helt udenom at skulle fyre med sin elvarme også.

Brændeovnen

En brændeovn er nok det bedst kendte alternativ, som let kan installeres, og give billig varme som alternativ til elvarmen.

• Lille investering
• Kan være meget billig, hvis man kan få billigt brænde
• Giver jo også noget hygge

Ulempen ved brændeovnen er, at den dels kræver en del i det daglige, da man jo skal gøre den ren, slæbe brænde til osv. Der er også noget arbejde i at skaffe brænde til brændeovnen. Man kan også købe færdigt brænde, men så er det ofte ikke så billigt.

Jordvarme

Jordvarme er nok det bedste alternativ til elvarme pt. Dog kræver det en større investering, og ikke mindst ombygning af varmeanlægget i huset, idet man skal have etableret gulvvarme eller vandbåren varme vha. radiatorer. Men skal man alligevel renovere et hus kan jordvarmen være en rigtig god investering.

Jordvarme er også stort set vedligeholdelsesfrit, man skal højst udskifte en kompressor – Men sådan en holder mindst 10-20 år.

Et af de tal, som man angiver ydelsen på en varmepumpe med, er COP – eller cost of performance. Det er et tal for, hvor meget varme der kommer ud af varmepumpen, for hver kwh el du putter ind. Hvis varmepumpen har en COP på 4, får du 4 kWh varme, for hver kWh el, som varmepumpen bruger. Med andre ord: Din varmepris bliver 1/4 af elprisen. Så hvis du giver 2 kr for en kwh, koster varmen så 50 øre pr. kWh.

Hele kunsten er så, at finde en varmepumpe, som giver så højt et varmeudbytte som muligt, altså så høj en COP som det kan lade sig gøre. Tallet for COP skal imidlertid tages med et gran salt, for hvis ikke varmepumpen testes, har du kun producentens ord for, at COP-værdien holder – og en test af COP koster mange penge, som lavprisproducenterne ikke vil bruge på en test.

Når du så står overfor at skulle vælge, kan du altså satse på at producentens ord holder, eller du kan vælge en varmepumpe der står på Teknologisk Instituts liste over godkendte varmepumper. Står varmepumpen på den liste, kan du være sikker på, at den også yder det der er lovet.

Alternativet er selvfølgelig, at du køber en væsentlig billigere varmepumpe, og så får et mindre varmeudbytte – og dermed en højere varmepris. Udover at betale for varmeydelsen er der selvfølgelig også en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og de helt billige varmepumper fra eksempelvis Bilka har nok en kortere levetid end en dyrere varmepumpe af anerkendt mærke – Det er altsammen overvejelser man må gøre sig inden man vælger varmepumpe.

Når du starter på et varmespareprojekt, skal du først danne dig et overblik over dine muligheder. Du bør gennemgå varmeanlægget, og få identificeret mulighederne for besparelser på varmeregningen. Hav fokus på ting som radiatortermostater, isolering på loftet, tagets tilstand, hulmursisolering og vinduer. Det er her der er store penge at spare.

har du ikke selv den store faglige ekspertise er der flere muligheder for at få hjælp til at lave en energigennemgang.

• Kontakt den lokale energirådgivning
• Få foretaget gratis energieftersyn af Dong
• Få foretaget gratis tagtjek

Når du har det store forkromede overblik over dine muligheder, er sommeren den perfekte årstid til at gennemføre besparelserne, så du kan få fuldt udbytte af dem når fyringssæsonen sætter ind.

Det er med at få besigtiget skaderne, og gjort noget ved det inden det er for sent. Er du ikke selv fagmand, kan du få foretaget et tagtjek, og få dit tags tilstand sort på hvidt. Et af de firmaer der udfører tagtjek er Jyst Tagteknik, som ovenikøbet gør det ganske gratis. Du kan bestille et tagtjek her: Få dit tag set efter i sømmene – Så kommer de og fotograferer dit tag, og kommer med gode råd til hvad du bør gøre.

Gør det i dag – Til vinter kan det være for sent!

Fordelen ved en pilleovn fremfor en traditionel brændeovn er dels at man opnår en meget bedre fyringsøkonomi, og dels at man kan få adgang til billigt brændsel, når der er tilbud på træpiller. Har man adgang til gratis brænde er det selvfølgelig ikke en god investering, men man skal jo stadig regne med den tid man skal bruge på at fælde, kløve og stable brænde.

Når man brænder træpiller i en moderne pilleovn har man mulighed for at regulere lufttilførsel automatisk, og så opnår man en meget bedre fyringsøkonomi og virkningsgrad end hvis man fyrer med brænde, og regulerer luften manuelt med et spjæld. Så har mange tilbøjelighed til at køre med luftunderskud, og man får ikke det fulde udbytte af brændet. Man slipper selvfølgelig også for at bære brænde ind, og sørge for at holde brændeovnen i gang. Med en pilleovn skal man bare sørge for at der er strøm på ovnen og piller i magasinet, så sørger styringen for resten. Der er også mulighed for programmering af starttidspunkt, så man kan have et opvarmet hus når man står op og kommer hjem fra arbejde.

Ældre pilleovne fik kritik af at være støjende, men i en moderne pilleovn er lydniveauet blevet dæmpet meget, så man typisk kun kan høre en sagte lyd fra pilleovnens blæser.

En moderne pilleovn koster fra 10.000 og opefter, alt efter hvilke finesser man ønsker. Har du en brændeovn, og ønsker ikke at udskifte den til en træpilleovn kan du få en indsats til din brændeovn, således at du kan fyre med træpiller. Du skal så stadig sørge for at der er gang i ovnen, men tilgengæld har du fordelene ved træpillerne fremfor brænde mht. fældning, opbevaring og lign.

En varmepumpe virker populært sagt som et omvendt køleskab. En kompressor komprimerer kølevæske, som pumpes ud i en fordamper i udedelen. Når kølevæsken fordamper optages energi, eller varme, fra udeluften. Derefter suges kølemidlet som damp ind i kompressoren, hvor den indeholdte energi frigives i form af varme. Det er denne varme der så overføres til indeluften via kondensatoren som sidder i indedelen. Al luft indeholder energi i form af varme, og pga. processen kan man altså overføre varmen fra den koldere udeluft til den varme indeluft.

De varmepumper der sælges kan naturligvis også bruges til køling, idet man så vender processen, og fjerner varme fra indedelen, og bortleder den i udedelen. Det er dog en bekostelig affære at køle på luft, og det bør absolut undlades at anvende sin varmepumpe til køling, da hele energibesparelsen så er væk.

Der findes mange forskellige fabrikater af varmepumper på det danske marked, og de fås til priser helt fra 3000 kr til 20-50.ooo kr. Hvad man har behov for kommer helt an på ens hus og varmeforbrug, så det kan være en god ide at undersøge markedet.Dog er de billigere luft til luft varmepumper kendetegnet ved en dårligere virkningsgrad.

Varmepumpens virkningsgrad.

Virkningsgraden i en varmepumpe aflæses ved at se hvor meget tilført el-energi der bliver til varmeenergi. Det ligger typisk på 3-4 gange, således at man med 1 kWh strøm får 3-4 kWh varme. Omvendt bliver varmeprisen så 3-4 gange mindre end elprisen, så man kan få en varmepris på mellem40-60 øre pr. kWh. Havde man tidligere elvarme, vil man kunne spare 7-15.000 årligt ved opvarmnign med varmepumper

Ulempen ved varmepumper

En af de største ulemper ved de varmepumper der sælges, er at de kun kan opvarme det rum hvor indedelen installeres. Man kan så få varmepumper med flere indedele, men det kræver rørforing mellem alle indedele og udedelen. I større huse vil varmepumpen altså være mindre egnet som opvarmingskilde, med mindre man installerer flere indedele.